Europa-Parlamentet

En masse politikere samlet i Europa-Parlamentet i Bruxelles

Kort om Europa-Parlamentet

To gymnasieelever laver en udmærket film om Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har hovedsæde i Bruxelles, men én gang om måneden er hele Parlamentet samlet i Strasbourg i Frankrig. Siden 1979 er medlemmerne af parlamentet valgt ved direkte valg i de respektive medlemslande. Den 7. juni 2009 blev der fx stemt til Europa-Parlamentet. Danmarks stemmeprocent var på 59,5 % og resultatet blev som dette søjlediagram viser:

Den danske befolkning har dog haft visse spekulationer og problemer med at se sig som en del af EU-fællesskabet. Dette ses også på stemmeprocenten i 2009. I 1972, hvor der blev stemt om hvorvidt Danmark skulle være med i EU eller ikke, stemte flertallet dog ja, og pr. 1. januar 1973 var Danmark med i EU.


I Parlamentet ser man ikke på nationalitet som sådan; de 736 medlemmerne vil ofte have et politisk tilknytningsforhold i deres hjemland og de grupperer sig derfor efter deres politiske overbevisning.

Opgaverne i Parlamentet er lige fra lovgivning i samarbejde med Ministerrådet til forskellige overvågnings- og kontrolopgaver i forhold til de andre institutioner i EU.
Den mest centrale kontrolfunktion/-opgave består dog i den årlige godkendelse af EU’s budget og regnskabet fra det forgangne år.
Mange af beslutningerne, som Parlamentet tager, kan dog virke lidt mærkelige. Fx tages der beslutninger omkring hvilke farvestoffer, der må være i vores fødevarer og hvor meget en agurk må krumme for ikke at blive kasseret – EU har på den måde altså også indflydelse i vores daglige liv, selvom vi ikke altid tænker over det.

Parlamentet har tre hovedopgaver:

Lovgivning

Inden for forskellige områder (sundhed, økonomi etc.) tages der beslutninger på forskellige måder. Derfor afhænger Parlamentets indflydelse af hvilket område, beslutningen skal tages indenfor.

Kontrol

Europa-Parlamentet fører kontrol med en række af EU’s aktiviteter:

Europa-Parlamentet

• godkender Europa-Kommissionens formand og hele Kommissionen på 27 medlemmer,
• kan tvinge Europa-Kommissionen til at gå 
af,
• kan stille spørgsmål til Europa-Kommissionen og Ministerrådet, som de skal svare på
• og behandler henvendelser fra borgerne.

EU’s budget

Sammen med Ministerrådet vedtager Europa-Parlamentet hvert år EU’s endelige budget. Europa-Parlamentet har på den måde meget at sige lige præcis her. I 2009 var EU’s budget på 133,8 milliarder euro - det svarer i dag til ikke mindre end 995,41 milliarder danske kroner.

Den eneste demokratiske institution i EU

Parlamentet er der valg til hvert 5. år. Som tidligere beskrevet kan Parlamentet tvinge Europa-Kommissionen til at gå af, godkender Europa-Kommissionens formand og kan stille spørgsmål til Kommissionen, der skal besvares. På den måde gøres EU altså demokratisk, men kritiker ville sige, at det er for bureaukratisk, hvilket også kan være årsag til, at mange borger føler at EU ingen indflydelse har på deres hverdag.

Aktuelt: Borgerinitiativet

Fordi mange føler at EU ligger meget fjernt fra deres dagligdag, er der netop startet et nyt initiativ der går ud på at en hvis en borger samler en million underskrifter på tværs af syv lande, er parlamentet tvunget til at tage sagen op. Kritik: Det er kun store interesseorganisationer, der kan indsamle så mange underskrifter. Men stadig et skridt i den rigtige retning. 

Kritik kommer fx af Jacques Delors, som er en fransk politiker. Han sagde bl.a.: ”Alt andet end euroen bliver i realiteten ignoreret, og Tyskland har taget magten, mens Frankrig forsøger at følge med,” i et interview med Politikken den 10. marts. Han mener at EU pt. kun fokuserer på spareplaner, og derfor skaber et udemokratisk EU, fordi de mindre landes (som Danmarks) interesser bliver glemt. Han mener også at Danmark har meget at byde ind med især i forhold til miljø- og socialpolitik, men at vi, trods det pt. danske formandskab, ikke kan udrette noget.

EU's indflydelse på magt og demokrati i Danmark

Hvis der i EU bliver vedtaget en lov på et område, som medlemslande er forpligtet til at følge regler og love fra, er der intet at gøre fra det enkelte lands side andet end at følge reglerne/lovene. EU har også forskellige aftaler med forskellige lande, kan man sige. Fx har vi i Danmark ikke euro som møntfod, fordi vi har fire forbehold (Edinburgh-aftalen) fra Maastricht-traktaten. 
På Folketingets hjemmeside står der, at Danmarks overordnede love står i Grundloven, og at EU ikke vil kunne indføre regler, der er i strid med denne. Men set fra EU's side, så er alle EU's medlemslande forpligtede til at følge EU's love og regler. 

I Danmark har der fra første dag som medlem af EU været særligt fokus på at sikre, at Danmarks Folketing har mulighed for at kontrollere og få indflydelse på den danske regerings politik i EU-sammenhænge. Europaudvalget har gennem alle medlemsårene været en helt central rolle i Folketingets løbende kontrol med regeringen i EU-politikken. Faktisk har der siden 1961 været et sådan udvalg, hvis opgave var at følge regeringen omkring EF og hvorvidt Danmark ville deltage.

Mange danskere vil mene, at EU er en frihedskrænkelse for den danske borger, fordi Danmark i realiteten fuldstændig har givet sin suverænitet til Den Europæiske Union. Disse danskere vil sige, at Danmark ikke har lov til at bestemme noget selv, og at landet Danmark ikke eksisterer mere, men at vi danskere kun er EU-borgere. Modstandere af EU (som fx Folkebevægelsen mod EU) vil ydermere argumentere med, at EU sætter økonomi og velvære meget højere end katastrofer og fred i resten af verden. En af Folkebevægelsen mod EU's kampagner går endda ud på, at EU simpelthen skader udviklingen og samfundet i det globale syd.

EU's forkæmpere vil selvfølgelig mene, at Danmark har stor gavn af at være medlem af EU på den måde, at EU ikke alene hjælper Danmark, men at Danmark også hjælper EU's øvrige lande. Folk, der er for Danmarks medlemskab af EU vil til en hvis grad også være glade for at Danmark ikke er fuldstændig afhængig af EU og ikke kan gøre eller beslutte noget uden EU ser landet over skulderen. Danmark har fx ikke euroen - det er også et godt argument for, at EU ikke bestemmer fuldstændigt over Danmark.

Afsluttende kan man sige, at hvis demokratiets vigtigste opgave er at repræsentere den enkelte borger, om det så overhovedet er muligt i en så stor organisation. Kan EU både repræsentere en dansk sekretær og en italiensk vinbonde? Nogle modstandere af EU ville mene, at det er umuligt for EU at varetage de enkelte landes interesser i lige høj og god grad, bl.a. fordi forskellige kulturer betyder alt for forskellige værdier. Det er simpelthen for svært at blive enige i en institution som EU.

Tilhængere af EU vil modargumenter med, at det i en mere og mere globaliseret verden er vigtigt at kunne samarbejde og have en samlet stemme, især i forhold til lande som USA og Kina.